Já jsem verš...

Inger Hagerup: Jeg er det dikt

Jeg er det dikt som ingen skrev.

Jeg er det alltid brente brev.

Jeg er den ubetraadte sti

og tonen uten melodi.

Jeg er den stumme leppes boenn.

Jeg er en ufoedt kvinnes soenn,

en streng som ingen haand har spent,

et baal som aldri er blitt tent.

Vekk meg! Forloes meg! Loeft meg opp

av jord og berg, av aand og kropp!

Men intet svarer naar jeg ber.

Jeg er de ting som aldri skjer.

***

I am the poem

I am the poem that no one wrote.

I am the eternally burned note.

The path that no one walks along,

the melody without a song.

I am the dumb lip's orison.

I am a woman's unborn son,

a string that no hand has drawn taut,

a funeral pyre that never caught.

Wake me! Redeem me! Raise me up

from body soul - plain, moutaintop!

But nothing answers me at prayer.

I am the things that don't occur.

(translated by David McDuff)

***

Já jsem verš...

Já jsem verš nikým nepsaný.

Jsem dopis vždycky spálený.

Jsem stezka neposkvrněná

a píseň nerozzvučená.

Jsem prosba skrz rty zamčené.

Jsem ženy syn nezrozené,

jsem struna nikdy neznící,

jsem oheň v srdci mrazící.

Spas mne! Probuď! A zvedni mne

z těla a duše spoutané!

Však marně, ticho kolem mne.

Jsem to, co se nikdy nestane.